Succes-duo spiller forførende og original irsk/britisk folkemusik

En koncert med duoen Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Duoen er begavede musikere og spillemænd, der med medrivende energi skaber magiske øjeblikke, når de bringer deres forførende irske/britiske folkemusik på scenen.

”Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!”
(Niels Hausgaard)

JANE & SHANE

De to medlemmer af den engelske/irske duo Jane & Shane har siden de mødte hinanden for over ti år siden skabt magiske øjeblikke for deres koncertpublikum og forført med deres tryllebindende spilleglæde på scenen. Engelske Jane Clark (violin og vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar og bodhrán) har deres musikalske afsæt i den irske/britiske folkemusik. En musiktradition der har præget dem siden barnsben, og som derfor ligger dybt forankret i deres personlighed og musikalske stil. Når de går på scenen, er deres energi og ubetingede tilstedeværelse så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med og føle musikkens energi forplante sig i krop og sjæl.

Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show og med ordene
"engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse”, erklærede sin fascination af duoens musik- og scenekvaliteter

Siden gennembruddet i 2003 har Jane & Shanes karriere accelereret med ekspresfart, og de har efterfølgende trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark. Også på deres 3 albumudgivelser – senest ”Smile” fra 2010, hvor de krydrer den traditionelle irske/britiske folkemusik med en jazzet sound - er deres kendetegnende engagement smittende.

Også DR har haft øje for duoens store scene- og musikkvaliteter og de blev derfor inviteret til at spille ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter i sommeren 2009 sammen med DR’s Underholdningsorkester og i 2013 spillede de 9 nytårskoncerter med Danmarks Radios Underholdningorkester rund om i Danmark.

I april 2013 turnerede de for første gang med John Sheahan fra den legendariske gruppe The Dubliners. Jane Clark har ofte været inviteret til at spille med dem både i ind- og udland.

Fakta om Jane & Shane
Jane Clark: Født i England. Violin og vokal
Shane Donnelly: Født i Irland. Guitar, vokal, bodhrán
2000 Jane & Shane mødtes i en irsk pub i København
2003, 2004, 2005 Turné, TV show og Tønder Festival sammen med Niels Hausgaard
2005 Support for Runrig
2008 Support for Lars Lilholt
2008 Gæstesolister ved Rasmus Lyberths årlige
julekoncert i Christians Kirken på Christianshavn
2008, 2012, 2013 Forskellige festivaler i Norge
2009 & 2010 Grønland. Koncerter i forbindelse med
selvstyrefestlighederne og nationaldags fejring
2009 Ledreborg Slotskoncerter med DR
UnderholdningsOrkestret
2009 & 2010 Jane & Shane Band (Troels Skjærbæk, Rune Olesen, Anders Holm) turné i Danmark
2012 Jane & Shane samarbejde med bassisten
Mads Vinding
2013 Nytårskoncerter i Danmark med DR
UnderholdningsOrkestret
2013 Turné for første gang som trio med John Sheahan (violin, tidl. ”The Dubliners”)
2014 Den Store Sommerkoncert Turné med Aalborg Symfoniorkester
2014 Jane & Shane turnerer flere gange med John Sheahan bl.a på Skagen festival og med deres Store Jule-turné
2014 & 2015 Samarbejde med Kristoffer Jul Reenberg (keys, hammondorgel)
2016 Jane går på barsel

CD udgivelser:
2005: ”Shine”
2007: ”Large Café Windows”
2010: ”Smile”

Website: www.janeandshane.dk

Det fine gamle, men vanskelige håndværk kan de til perfektion, og det fortjener den aller-største respekt...
Niels Hausgaard

Gode musikere kendes på deres evne til at spille musik. Gode spillemænd på deres trang til at lege med musik. Og gode legekammerater hænger ikke på træerne. Engelske Jane og Irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse. De kan forvandle tumulten i et dunkende værtshus fredag aften til jubelsang og rørende poesi. Det fine gamle, men vanskelige håndværk kan de til perfektion, og det fortjener den aller-største respekt.

Gid de aldrig opgiver det. Det er dog på musikscenen, man får størst udbytte af deres musikalske talent. De dybe rødder i den britiske folkemusik fornægter sig ikke, når de med stor selvfølge bevæger sig rundt i stilarterne. Shane er showets ankermand med sin musikalitet, sin sikkerhed, sin respekt for publikum og sin lyse, men håndfaste humor. Jane skal opleves.

Hun kan sin violin og har plejet sit betydelige talent siden barndommen.

Hun fylder rummet med energi og forår.

Hun blænder!

Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld selv for døve. Jeg har den store glæde at regne dem blandt mine legekammerater.

They don't just shine – they sparkle in a firmament of their own...
John Sheahan, fiddler, The Dubliners

They don't just smile – they sparkle in a firmament of their own. What a joy to listen to this CD – Jane's laughing fiddle teasing out twinkles from Shane's angelic voice – a seamless weaving of strings and vocal cords ; poetry in motion - even their names rhyme! And what an eclectic mix, from swing to laments to dazzling dance tunes, many of which are self-penned.

I've had the pleasure of joining them on stage at the Tønder Festival, and the energy on this CD captures that 'live-music' feeling.

Do yourself a favour – buy it!

Koncerten var kun få minutter gammel...
Stefan Andreasen, Kalundborg Folkeblad

Koncerten var kun få minutter gammel, før publikum klappede med i takt til Shanes huggende akkorder på guitaren og Janes hoftevuggende, ekvilibristiske violin-spil. De er begge absolut forenede med deres instrumenter, som de mestrer til fuldkommenhed, og tilført deres store karisma og masser af godt humør skulle man som publikummer lide af en sværvægter vinter-depression for ikke at lade sig rive med.

Promo Photo 1
DOWNLOAD
Promo Photo - J&S with John Sheahan tour
DOWNLOAD
Promo Photo 2
DOWNLOAD
Jane & Shane poster
DOWNLOAD
8MB